Børneulykkesfonden der er en organisation der arbejder på at forebygge at børn kommer ud for ulykker, giver også en gratis babypakke til nye forældre. De kalder deres babypakke for sikkerhedboksen, da den primært indeholder ting der skal sikre at børn ikke bliver udsat for en ulykke der kunne være undgået.
Sikkerhedsboksens indhold
Sikkerhedsboksen er helt gratis og er dermed et must for alle der lige er blevet forældre. Som forælder skylder du dit barn så sikre omgivelser som muligt, det kan Sikkerhedsboksen fra Børneulykkesfonden hjælpe dig godt i gang med. Herunder kan du læse om alle de værdifulde ting du får, når du bestiller Sikkerhedsboksen. Den indeholder mange ting du ikke får med i de andre gratis babypakker.
Refleks til barnevogn
Med i sikkerhedspakken er selvfølgelig en refleks der kan hænges på barnevognen og dermed er med til at sikre dig og dit barns gang i trafikken. Med refleksen til barnevognen følger et tilbud til Børnenes Sikkerhedsklub, som er et initiativ af Børneulykkesfonden.
Informationsfolder
Du får også et par informationsfoldere med i sikkerhedsparken. De informere om generelle ting der er med til at sikre at din barn undgår unødige ulykker. Derudover får du en informationsfolder om CE-mærkning og sikkerhedsstandarder for produkter til babyer og børn.
TÆNK tests
Med i babypakken finder du en række tests af baby- og børneprodukter lavet af forbrugerrådet TÆNK. Disse tests hjælper dig med at vælge og fravælge de rigtige produkter i supermarkeder, babyforretninger og legetøjsbutikker.
Solskærm til bil
En af de ulykker børn ofte er ude for er forbrænding af solen. Mens børn er helt små er deres hus meget sart og man skal derfor passe godt på den og især beskytte den overfor solen med solcreme og afskærmning. Derfor får du også en solskærm til bilruder med i Sikkerhedsboksen, så du kan undgå den type ulykker.
Førstehjælpskit
Selvom man kan gøre meget for at undgå ulykker for sit barn, kan man ikke undgå at det vil få et par skræmmer hist og her, da børn jo tumler rundt og ofte nemt kan falde de første år. Det er ulykker du kan klare i hjemmet og med et førstehjælpskit fra Falck er du klar til at behandle de småskræmmer dit barn nu kan få, fordi det er et barn.
Børneulykkesforsikring
Som noget helt unikt får du 6 måneders gratis børneulykkesforsikring med i Sikkerhedsboksen fra Børneulykkesfonden. De 6 måneders gratis forsikring får du fra forsikringsselskabet Codan og indeholder en invaliditetsforsikring på 1.000.000 kr., erstatningsudbetaling allerede ved en méngrad på 5%, dødsfaldsdækning på 20.000 kr. og tandskadedækning også ved tyggeskader.
Puslespil
Der er også et puslespil med i babypakken, som dog ikke må spilles af børn i alderen 0-3, men puslespillet er en del af fokusset på at være opmærksom på sikkerhedsstandarder for børn.
Derma ECO baby salve
Derma er et kendt mærke indenfor dermatologiske produkter. Børneulykkesfonden leverer også en gratis Derma ECO babysalve med i deres sikkerhedsboks, som er specielt lavet til at pleje røde babynumser, tørre kinder og suttemund. Med følger der også en god informationsfolder om at pleje din babys hud uden unødige kemiske stoffer. (OBS: Der kan i en periode være Derma sollotion til babyer med istedet for ECO baby salven).
UL Demko legetøjstester
Sidst men ikke mindst får du en UL Demko legetøjstester med, så du kan teste om det legetøj du køber har de rigtige mærkninger og ikke er skadelige for dit barn. Heldigvis er det meste legetøj ufarligt, men det er altid godt at teste det.
Bestilling af Børneulykkesfondens babypakke
Bestillingen af Børneulykkesfondens babypakke foregår på en hjemmeside de har oprettet specielt til Sikkerhedsboksen. På den hjemmeside kan du læse mere om indholdet i boksen og de partnere der har været med at at donere indholdet til boksen. Herunder kan du se hvordan du bestiller og får din sikkerhedsboks fra Børneulykkesfonden. Der gælder nogle specielle betingelser for Sikkerhedsboksen, som det er rart at være opmærksom på, dem kan du se i næste afsnit.
- Gå til denne underside på Sikkerhedsboksen.dk.
- Udfyld formularen på siden, her vælger du også hvilken Babysam butik du vil hente Sikkerhedsboksen i.
- Vent til du modtager et certifikat i din mail indbakke på at du har bestilt babypakken (du vil tidligst modtage dette certifikat 4 uger før barnet er fyldt 6 måneder).
- Medbring certifikatet og dit sygesikringsbevis til den Babysam ud har valgt at afhente i og modtag Sikkerhedsboksen fra Børneulykkesfonden.
Som nævnt vil jeg anbefale at du læser de specielle betingelser der gælder for bestilling af babypakken herunder. Så undgår du at blive fortvivlet over hvorfor du ikke modtager certifikatet med mere.
Betingelser
Til forskel fra de andre gratis babypakker kan denne babypakke kun bestilles i et meget begrænset tidsrum og afhentes i et ligeså begrænset tidsrum. Læs derfor disse betingelser grundigt, så du ikke mister muligheden for at få babypakken.
- Kun forældre kan bestille Sikkerhedsboksen.
- Der kan max. bestilles en sikkerhedsboks pr. barn.
- Du kan bestille babypakken fra den dag dit barn/barnebarn bliver født til det er 9 måneder gammelt.
- Du modtager først certifikatet du skal bruge til afhentning af boksen, tidligst 4 uger før barnet fylder 6 måneder.
- Sikkerhedsboksen kan hentes i den Babysam butik du valgte fra barnet 6 måneder gammelt til det er 9 måneder gammelt.
- Husk at medbringe dit sygesikringsbevis når du henter boksen, da dette skal fremvises.
Om Børneulykkesfonden
Børneulykkesfonden er en organisation der arbejder på at forebygge at børn bliver udsat for unødige ulykker i hjemmet og i hverdagen.
Glæder mig til at hente sikkerhedsboksen
Hej Nesrin,
Det skal du bestemt også gøre, den er virkelig god! 🙂
Mvh Lasse
jeg er gravid. mit barn er på vej i 3 månder. jeg vil være meget glæde for at få babypakke.
Hej Shabana, det kan jeg skam godt forstå, altid dejlig at få lidt gratis hjælp! 🙂
Du skal sog selv bestille babypakken via Børneulykkesfondens hjemmeside, følg vejledningen i indlægget.
Mvh Lasse
Ja tak ren fornuft
Ja tak meget god og fornuftig idé til de kære små
Jeg syntes at dette er meget godt for dem der lige har født og allerede har tingene på plads p.g.a jeres gode sind/sjæl.
Hej Shabana, det kan jeg skam godt forstå, altid dejlig at få lidt gratis hjælp
Nice to have a great start