Hvornår skal man begynde at købe ting til baby?

Vi kan hurtigt slå fast at man skal ud at købe en masse ting når man skal have en lille ny baby, men hvornår skal man begynde at købe alle disse babyting? Det spørgsmål får du svar på her, samt hvornår det er bedst at købe nogle af de større ting som en barnevogn.

Der er nogle gode tommelfingerregler, synes jeg, som du kan vælge at følge.

  1. Vent med at købe babyting til du er gået ind i 3. trimester ca. til 3 måneder inden terminsdato
  2. Sørg for at have det mest købt ind inden du føder

Det er en hård sandhed, men der er en risiko for en spontan abort, den falder ganske vidst for hver uge der går, men i 3. trimester kan du være ret så sikker på at du venter dig en baby indenfor et par måneder. Derfor vent med at købe ting til her.

Samtidig er det godt at have det mest på plads inden du føder, så du kan fokusere 100% på dit barn når først det er kommet til verdenen.

Hvornår kan man bestille babypakker?

Du skal ganske vidst vente med at købe ting til din baby, men derfor kan du godt begynde at hente gratis ting til din baby. I Danmark er der gode muligheder for dette, hvor du kan hente gratis babypakker i mange butikker el. bestille dem online. Du kan se en oversigt over gratis babypakker på babypakker.dk og læse hvordan du bestiller dem.

Du kan typisk bestille dem når du har en terminsdato for hvornår dit barn bliver født, men nogle steder skal du være X antal uger inde i graviditeten, og de fleste steder skal du hente den gratis babypakke inden fødslen. I de gratis babypakker får du en masse basis ting til babypleje især, men også små bamser el. stofbleer.

Hvornår er det bedst at købe barnevogn?

Det er bedst at købe barnevogn 3 måneden inden termin el. til du er gået ind i 3. trimester. Med det sagt er det en god idé allerede inden da at have testet og undersøgt hvilket barnevogne man hælder mest til, da det kan være en langvarig proces og i nogle tilfælde kan barnevognen godt have en leveringstid på 1 måned, hvis det skal være en model efter dine ønsker.

Det er ikke klogt at købe en barnevogn alt for tidligt i graviditeten, da der er en risiko for at der går noget galt i graviditeten. Samtidig fylder en barnevogn også meget, og det kan i nogle tilfælde – hvis muligt – være en god idé at få den hentet af noget familie når babyen er født el. vente til et par dage før termin.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.